For at sikre at beboerne i Blangstedgård kan føle sig trygge, har Grundejerforeningen holdt møde med SSP Odense og Boligsocialt Hus. Det anbefales her at oprette et CKS-netværk i Blangstedgård, da det kan sikre god kontakt og kommunikation.
Da Blangstedgård blev bebygget I 80’erne var der mange visioner og gode ideer; men hvordan er det gået? Ny byggestil, mere natur og blandede boligformer gjorde Odense kendt i hele verden. Men blev visionerne indfriet og gik det, som man havde håbet?
Fint besøg
I marts 2017 var tre tidligere direktører og en arkitekt (der havde ansvaret dengang) på besøg. Og de er ikke i tvivl…
Selv om de fire for længst er gået på pension, så bor de alle i Odense og følger jævnligt med i livet på Blangstedgård. Og når hunden skal luftes, så går turen gerne til området omkring bebyggelsen – for der er rart og trygt i området. De fire iværksættere er enige om, at området aldrig er i pressen for de kedelige historier.
”Noget af det bedste, der er sket herude, er, at vi fik skabt en grundejerforening, der omfatter alle. Det betød, at man måtte gå sammen om nogle ting. Man måtte tale sammen. Det er en af de helt store gevinster og formentlig også en af grundene til, at det er gået godt herude,” mener Henning Kirk Christensen.
”En anden årsag til succesen er uden tvivl bebyggelsesprocenten her. Der er kun bygget 10 procent på Blangstedgård. Normalt ville man bygge på 25 procent,” siger Børge Østergaard.
Og der er da også masser af natur og grønt omkring bebyggelsen. Her er karakteristiske landskabstræk med flotte læhegn af rønnebærtræer. Og så er området afgrænset af Lindved Å og Kohaveskoven, der er udlagt som bydelspark for syd-østbydelen. Man er på landet og alligevel kun fem kilometer fra centrum.
”Det er jo et område, der taler til mange børnefamilier, og det er jo også en kæmpe styrke for bebyggelsen,” mener Lars Andersen.
I 19 år har Henning Christiansen boet på Blangstedgård, og det fortryder han ikke ét sekund.
”Jeg boede i Vollsmose, da jeg fik tilbudt lejligheden. Her er lyst og grønt og farver. Det eneste, jeg savner på Blangstedgård, er nogle flere butikker. Vi har jo kun en kiosk, og det er vanskeligt for mig at komme rundt,” fortæller Henning Christiansen.
Han er dog sikker på, at der er mere fællesskab på Blangstedgård end i Vollsmose.
”Der kommer mange her i Hus 88. Men ellers har flere af beboerne et fællesskab omkring deres huse. Men der er også udearealer omkring nogle af husene, som aldrig bliver brugt. Det gode er, at Blangstedgård er et sted, hvor mange bliver boende. Man kan nå at lære folk at kende.”
Søndag d. 18.oktober vender dét æble, som i 1930’erne blev fremavlet på Blangstedgård tilbage. Det er en gruppe beboere, der nu i samarbejde med Assens Planteskole, har genfundet træet og som nu vil plante 5 små nypodede eksemplarer af sorten Blangstedsgård 156a.
Blangstedgård var indtil 1985 forsøgsstation for frugtavl og der står stadig mange forskellige træer i den bydel, som siden 1988 har været bebygget med huse i mange forskellige former og farver. Områdets beboere kan hele efteråret plukke æbler, pærer, blommer og kirsebær til eget forbrug, men inden længe kan de altså også smage på æblerne fra deres helt eget træ.
Æblet skulle efter sigende være et knaldgodt spiseæble og det kan allerede nu ses i Den Fynske Landsby, hvor der står et eksemplar af træet ved Træskomagerens hus.
Blangstedgård nr.156 er en frøplante af sorterne Cox´s Orange og Filippa; men det har kun været meget lidt dyrket til frugtavl. Sorten er ifølge Pometet ved Københavns Universitet egnet til dyrkning i haver, da det ikke er særligt modtageligt for sygdomme; men det har en lille tendens til stødskader. Æblet er stort og rødligt når det er spisemodent i september/oktober.
Det er Blangstedgårds nystartede frugt- og æblelaug, der står bag genforeningen og Grundejerforeningen er sponsor. Træerne kommer til at stå langs Stammen over for Blangstedgård Kollegiet.
