Genbrugs-Pavillon

“Genbrugs Pavillonen” er et tilbud i Blangstedgård, hvor man kan bytte ting – dvs. at man kan lægge de ting, som man ikke længere selv kan bruge (men som er brugbare), så andre kan få glæde af dem.

Der er ikke personlig betjening, så Pavillonen fungerer vha. selvbetjening. Når man afleverer sine ting, kan man samtidig se, om der er noget andet, man selv kan bruge; men man kan også aflevere noget uden at tage noget – eller omvendt.

Pavillonen står på parkeringspladsen ved Hus88. Det fungerer således, at den som udgangspunkt altid har åbent og kan benyttes.

Alle er velkommen, uanset økonomisk indkomst, bopæl etc. Tilbuddet er primært for beboerne i området, men folk udefra er også meget velkommen. Selvfølgelig er det ikke meningen, at man tømmer hele rummet, uden at overveje, om man reelt set har brug for det. Det optimale vil være, at der er noget til mange, og ikke meget til få. En kollektiv tankegang er at foretrække; men ikke et krav.

Det er vigtigt, at man efterlader Pavillonen pæn og selv gør noget, for at der er pæn og ryddelig – uanset om man benytter den til at komme af med sine ting eller finder gode ting at tage med hjem.

Tanken bag Genbrugs Pavillonen er, at jeg igennem flere år, har fundet rigtig mange brugbare ting ved containerne, som folk har smidt ud – billeder, krukker, et tv-bord, et vækkeur etc. Jeg har også selv stået i den situation, at jeg har smidt nogle fine krus ud, fordi jeg ikke kendte nogen, der kunne bruge dem – og ikke havde overskud og tid til at cykle ind til byen, for at aflevere fire kopper til en genbrugsbutik derinde! Så derfor fik jeg denne idé.

Pavillonen er til mindre ting som tøj, sko, tasker, bestik, tallerkener, krus, krukker, dvd-film, cd’er, legetøj, haveredskaber m.m. Større ting, som f.eks. møbler, er man velkommen til at formidle, ved at hænge en seddel op på væggen med egne oplysninger – eller via Facebook-gruppen: Genbrugsgruppen Blangstedgård.

Vel mødt.
V.H. Karen

Juletræet blev tændt

En mørk og kold dag i november kom julemanden forbi Blangstedgård og hjalp os med at få tændt juletræet på Torvet. Heldigvis var der også kommet mange børn og voksne, så det blev både sjovt og hyggeligt.

Juletræ på Blangstedgård blev tændt

Juletræ på Blangstedgård blev tændtJuletræ på Blangstedgård blev tændtJuletræ på Blangstedgård blev tændtJuletræ på Blangstedgård blev tændtJuletræ på Blangstedgård blev tændtJuletræ på Blangstedgård blev tændtJuletræ på Blangstedgård blev tændtGrundejerforeningen siger tak til Svanekoret, julemanden, de frivillige og alle andre, store og små. Alle ønskes en glædelig december!

Blangstedgård i Odense SØ – er en bydel med flotte huse, grønne områder og god plads til forskellighed.

%d bloggers like this: