Da Blangstedgård blev bebygget I 80’erne var der mange visioner og gode ideer; men hvordan er det gået? Ny byggestil, mere natur og blandede boligformer gjorde Odense kendt i hele verden. Men blev visionerne indfriet og gik det, som man havde håbet?
Fint besøg
I marts 2017 var tre tidligere direktører og en arkitekt (der havde ansvaret dengang) på besøg. Og de er ikke i tvivl…
Selv om de fire for længst er gået på pension, så bor de alle i Odense og følger jævnligt med i livet på Blangstedgård. Og når hunden skal luftes, så går turen gerne til området omkring bebyggelsen – for der er rart og trygt i området. De fire iværksættere er enige om, at området aldrig er i pressen for de kedelige historier.
”Noget af det bedste, der er sket herude, er, at vi fik skabt en grundejerforening, der omfatter alle. Det betød, at man måtte gå sammen om nogle ting. Man måtte tale sammen. Det er en af de helt store gevinster og formentlig også en af grundene til, at det er gået godt herude,” mener Henning Kirk Christensen.
”En anden årsag til succesen er uden tvivl bebyggelsesprocenten her. Der er kun bygget 10 procent på Blangstedgård. Normalt ville man bygge på 25 procent,” siger Børge Østergaard.
Og der er da også masser af natur og grønt omkring bebyggelsen. Her er karakteristiske landskabstræk med flotte læhegn af rønnebærtræer. Og så er området afgrænset af Lindved Å og Kohaveskoven, der er udlagt som bydelspark for syd-østbydelen. Man er på landet og alligevel kun fem kilometer fra centrum.
”Det er jo et område, der taler til mange børnefamilier, og det er jo også en kæmpe styrke for bebyggelsen,” mener Lars Andersen.
Læs hele artikel i Boligen: Blangstedgård – et eksperiment, der faldt heldigt ud
Her er godt
I 19 år har Henning Christiansen boet på Blangstedgård, og det fortryder han ikke ét sekund.
”Jeg boede i Vollsmose, da jeg fik tilbudt lejligheden. Her er lyst og grønt og farver. Det eneste, jeg savner på Blangstedgård, er nogle flere butikker. Vi har jo kun en kiosk, og det er vanskeligt for mig at komme rundt,” fortæller Henning Christiansen.
Han er dog sikker på, at der er mere fællesskab på Blangstedgård end i Vollsmose.
”Der kommer mange her i Hus 88. Men ellers har flere af beboerne et fællesskab omkring deres huse. Men der er også udearealer omkring nogle af husene, som aldrig bliver brugt. Det gode er, at Blangstedgård er et sted, hvor mange bliver boende. Man kan nå at lære folk at kende.”
Læs hele artikel i Boligen: Blangstedgård – et eksperiment, der faldt heldigt ud