Kategoriarkiv: Grønne områder

Flere blomster og sommerfugle

Sidste år fik Grundejerforeningen sået blomster flere steder og nu er man parat til at gå videre med et pilotprojekt. I løbet af foråret og sommeren vil der derfor blive etableret et større bed for enden af Kirsebærgrenen med blomster, stauder og buske, som skal være til glæde for både sommerfugle og mennesker.

Den Uendelige Have, © Lene Lunghøj

Den Uendelige Have

Bedet vil komme til at stå med græsklædte gangstier med form som et 8-tal og kaldes “Den Uendelige Have” – og det er del af i en større plan for de grønne arealer, der skal give mere liv og biodiversitet til hele Blangstedgård. Planen tager udgangspunkt i et design udført af landskabsarkitekt Lene Lunghøj fra Hede Danmark, og det udføres af anlægsgartnere herfra.

Ideer til hvordan Blangstedgård kan blive mere sammenhængende og naturrigt. © Hede Danmark

Der er nu sat pinde og snore ud, som markerer bedets placering – og der er dialog med de beboere, der bor nærmest.

/ Grundejerforeningen Blangstedgård